Liv lever livet #4

-
Mine venskaber 
Efter at være kommet hjem, har jeg prøvet at starte på en ny, med så mange personer så mulig (specielt med Majken og Sebastian). Jeg har prøvet at kontakte Majken og har også snakket med hende flere gange, men det har været svært for mig at tilgive hende. De par gange vi har været sammen, har vi prøvet at få snakket ud om det der ødelagde vores venskab (da hun brød vores pagt) og jeg prøver virkelig at få det til at være ligesom før, men det er svært især fordi jeg virkelig havde brug for hende på det tidspunkt. Det er som at starte forfra, men så alligevel ikke. For hver gang jeg ser hende kommer jeg til at tænke på den ene ting (vores venskabs pagt) som skilte os af dengang. Jeg har fortalt hende hvad jeg mener om det hun gjorde og det føles godt endelig at få det ud.

Jeg har fået snakket en del med Sebastian, om det der skete inden jeg blev sendt til slusegården, men også da jeg var på slusegården. Vi har nu et rigtig godt forhold og tilbringer meget tid sammen. Når jeg er sammen med ham føler jeg mig fri og jeg kan være mig selv uden der er nogen der kritisere mig. Meget af den tid vi tilbringer sammen løber vi, det er det sted vi begge føler os mest tilpas og at vi kan udtrykke os på den bedst mulige måde. Jeg har fortalt ham om alt det jeg oplevede på slusegården. Han har været meget støttende og forstår mig 100% når jeg fortæller ham noget.


Nickie og jeg snakker stadig sammen nogle gange. Når vi snakker sammen, er det mest over telefonen eller hjemme ved mig. Hendes mor og papfar er stadig sammen og hun har det ikke særlig godt med at invitere mig hjem, efter hvad der skete den første gang (hun kom op og skændtes med sin papfar over aftensmaden og derefter begyndte de at slå på hinanden). Vi snakker dog ikke rigtig om andet end vores problemer og hvordan det går med dem i dag.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Liv lever livet #2

-
Forholdet til mine forældre  Mit forhold til mine forældre har været meget op og ned efter Stellas død og især efter mit ophold på slusegården. Jeg har ikke siden Stellas død, følt at jeg kunne snakke med dem og slet ikke om Stella. Mine forældre lavede ikke andet, end at skændes i denne periode, og jeg var bange for at de ville lade Stellas død ødelægge deres forhold og der med familien (eller det der var tilbage af den). Jeg følte ikke rigtig at der var andre personer som jeg kunne snakke om Stella med, da der ikke rigtig var så mange andre end mine forældre og jeg, som kendte hende særlig godt. Efter at have været hjemme i et stykke tid, er mit forhold til mine forældre blevet meget bedre end det var før, måske endda bedre og jeg føler nu at en af de vigtigste del af mit liv er tilbage som de engang var. Jeg tror virkelig, at det at jeg kom på slusegården hjalp til med at vores forhold blev bedre. Det at de ikke var på besøg særligt tit og vi ikke rigtig
Læs mere

Liv lever livet #5

-
Dagen her på  De dage hvor jeg har siddet og skrevet min historie ned, har jeg haft det dårligt inden i. Det har været som at gå det hele igennem igen. Det har dog også været meget befriende at komme ud med. Jeg er ikke flov over det og fortryder det heller ikke, men jeg kan stadig ikke kende mig selv og overvejer nogle gange, om det virkelig kunne være rigtig at jeg havde gjort alt det. Nogle dage ønsker jeg det aldrig var sket, men det har alligevel lært mig en masse om mig selv, men også om at der faktisk er folk der ude som døjer med det hver dag. En af de største grunde til at jeg har skrevet om det her, er for at hjælpe andre i samme situation.
Læs mere