Liv lever livet #3

-
Slusegården 
Efter Stellas død begyndte jeg at havde spiseforstyrrelse (har jeg fortalt) og da mine forældre fandt ud af det, bestemte de sig for, at sende mig til et sted ved navn slusegården. Slusegården er et sted hvor folk med problemer kan komme hen. Du bor der så i den tid som din terapeut mener du skal bruge på at komme dig. Mine dage på slusegården var meget op og ned, men jeg følte næsten altid, at jeg havde alt ting under kontrol, indtil den dag min nye værelseskammerat kom.

Jeg havde siden starten af min tid på slusegården haft et værelse alene, men da den nye pige Nickie startede, havde jeg ikke det mere. De første mange møder vi havde på værelset, var ikke særlig lange og vi snakkede næsten ikke til hinanden, hvilket passede mig fint dengang. Det eneste hun kunne finde ud af var at rode alle mine ting sammen (så mine systemer på ødelagt) men jeg turde ikke rigtig at gøre noget ved det, for hvorfor skulle hun være bange for mig, slappe lille mig.

Min terapeut hedder Asger og han var en af grundene til at jeg klarede mig, da jeg var allerlængst nede. Han var der altid når jeg havde brug for ham og det her var en af gangene. Da jeg endelig besluttede mig for at gøre noget ved Nickie, gik jeg til ham for hjælp. Jeg var på sur, men også nervøs da jeg gik ind til ham. Eller ’gik’. Jeg tonsede ind på hans kontor, men der sad Nickie så. Asger fik os til at tage en snak og til sidst blev vi faktisk enige om nogle regler. Det føltes underligt til at starte med, men også ret godt. Nickie og jeg fik de næste dage taget nogle gode snakke, og begyndte at lære hinanden at kende og knytte et bånd til hinanden.  


I dag kan jeg godt fortryde mange af de valg jeg tog. Der er selvfølgelig også nogle hvor jeg siger til mig selv ”wow hvor var det klogt”, men det er desværre bare mine dårlige valg, jeg bedst kan huske. Mine dårlige beslutninger, opfatter jeg mere som en slags redning på min spiseforstyrrelse i dag. Når jeg siger redning, mener jeg at mine æde flip faktisk gjorde at, jeg begyndte at tænke over hvor dumt det endelig var, det jeg havde gang i. 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Liv lever livet #2

-
Forholdet til mine forældre  Mit forhold til mine forældre har været meget op og ned efter Stellas død og især efter mit ophold på slusegården. Jeg har ikke siden Stellas død, følt at jeg kunne snakke med dem og slet ikke om Stella. Mine forældre lavede ikke andet, end at skændes i denne periode, og jeg var bange for at de ville lade Stellas død ødelægge deres forhold og der med familien (eller det der var tilbage af den). Jeg følte ikke rigtig at der var andre personer som jeg kunne snakke om Stella med, da der ikke rigtig var så mange andre end mine forældre og jeg, som kendte hende særlig godt. Efter at have været hjemme i et stykke tid, er mit forhold til mine forældre blevet meget bedre end det var før, måske endda bedre og jeg føler nu at en af de vigtigste del af mit liv er tilbage som de engang var. Jeg tror virkelig, at det at jeg kom på slusegården hjalp til med at vores forhold blev bedre. Det at de ikke var på besøg særligt tit og vi ikke rigtig
Læs mere

Liv lever livet #4

-
Mine venskaber  Efter at være kommet hjem, har jeg prøvet at starte på en ny, med så mange personer så mulig (specielt med Majken og Sebastian). Jeg har prøvet at kontakte Majken og har også snakket med hende flere gange, men det har været svært for mig at tilgive hende. De par gange vi har været sammen, har vi prøvet at få snakket ud om det der ødelagde vores venskab (da hun brød vores pagt) og jeg prøver virkelig at få det til at være ligesom før, men det er svært især fordi jeg virkelig havde brug for hende på det tidspunkt. Det er som at starte forfra, men så alligevel ikke. For hver gang jeg ser hende kommer jeg til at tænke på den ene ting (vores venskabs pagt) som skilte os af dengang. Jeg har fortalt hende hvad jeg mener om det hun gjorde og det føles godt endelig at få det ud. Jeg har fået snakket en del med Sebastian, om det der skete inden jeg blev sendt til slusegården, men også da jeg var på slusegården. Vi har nu et rigtig godt forhold og tilbringer meget tid samme
Læs mere

Liv lever livet #5

-
Dagen her på  De dage hvor jeg har siddet og skrevet min historie ned, har jeg haft det dårligt inden i. Det har været som at gå det hele igennem igen. Det har dog også været meget befriende at komme ud med. Jeg er ikke flov over det og fortryder det heller ikke, men jeg kan stadig ikke kende mig selv og overvejer nogle gange, om det virkelig kunne være rigtig at jeg havde gjort alt det. Nogle dage ønsker jeg det aldrig var sket, men det har alligevel lært mig en masse om mig selv, men også om at der faktisk er folk der ude som døjer med det hver dag. En af de største grunde til at jeg har skrevet om det her, er for at hjælpe andre i samme situation.
Læs mere